Dyreklinikken
NÆRUM DYREKLINIK kan forestå ambulante medicinske
behandlinger og mindre kirurgiske opgaver. Ved større
opgaver benyttes Dyrlægehuset I Holte.
DYRLÆGEHUSET i Holte indeholder udover venteværelse, kontor og
konsultations rum, en operationsstue, en røntgen- og laboratorie-afdeling
samt et hospitaliserings- eller indlæggelses-afsnit.
Du er altid velkommen til at se faciliteterne. Klinikken er
udstyret således, at vi udover sundhedseftersyn og vaccinationer kan
foretage medicinske undersøgelser samt tilbyde generel kirurgi, tandrensning
og tandpolering, røntgenoptagelser, behandling af knogle/led skader,
laboratorieundersøgelser, blodanalyser, guldimplantationer for gigt og
akupunktur, blot for at nævne enkelte behandlings- og
undersøgelses-muligheder.
Kæledyr, som skal igennem en stor operation, bedøves som
mennesker med narkosegasser, idet vi anser denne metode for at være den mest
skånsomme for patienten.
Igennem hele proceduren overvåges patienten af en medhjælper
eller dyresygeplejerske. Hvis patienten har været igennem en stor operation
eller har brug for intensiv skadestuebehandling, kan det være nødvendigt med
en indlæggelse. I sådanne tilfælde opfordrer vi til, at patienten får besøg
af sin familie for at øge det psykiske velværd.
Indlæggelse foregår i varme, trygge omgivelser med
overvågning. Klinikkens store digitalvægt gør det muligt at udregne dosis på
orme- og loppemidler helt korrekt samt at holde øje med dyrets vægt, og I er
altid velkomne til at kigge forbi til en vejning.
Sygebesøg kan aftales. Der er dog tilfælde, hvor vi mener, at kunne give
den bedste behandling på klinikken, for eksempel hvis dyret er sygt eller
kommet til skade, således at der er brug for ilt, røntgenundersøgelser eller
væskebehandling.
Mange ønsker, at deres elskede dyrs sidste rejse skal ske fra
hjemmet, hvor de føler sig trygge og er omgivet af deres familie. Det ønske
opfylder vi naturligvis gerne.
|